Gå til hovedindhold

Man Utd forhandler med brasiliansk midtbanespiller

Man Utd forhandler med brasiliansk midtbanespiller

Af: Ritzau

21-årige Lucas Silva kan være på vej fra Cruzeiro til Manchester United.

Manchester United har indledt forhandlinger om at hente Lucas Silva fra Cruzeiro.

Det rapporterer i hvert fald Super Esportes, som har talt med den 21-årige midtbanespillers agent.

  • Der er ikke mange detaljer, jeg kan give, men jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget henvendelse fra personer med forbindelse til Manchester United, siger Lucas Silvas agent Luis Rocha til Super Esportes.

  • Nu venter vi bare på det officielle bud, tilføjer han.

Manchester United har denne sommer hentet Marcos Rojo, Ander Herrera samt Luke Shaw.

Samtidig sættes den engelske storklub kraftigt i forbindelse med Angel di Maria fra Real Madrid.

Du kan se Manchester United i udekampen mod Sunderland søndag eftermiddag kl. 16.55 - det er LIVE på TV3 SPORT 2.

Andre gode nyheder