Liverpool-emne 'vælger altid Liverpool på playstation'

Af: Ritzau
Lucas Alario kender sine måske kommende holdkammerater ganske udmærket.
Liverpool har i denne uge været sat i forbindelse med et køb af den 23-årige angriber Lucas Alario fra argentinske River Plate.
Og det ville være et skifte, som den målfarlige argentiner hilser særdeles velkomment.
- Hvis jeg fik valget, ville jeg gerne opleve Premier League, og jeg vil gerne spille for Liverpool. Jeg vælger dem altid, når jeg spiller fodbold på min playstation, siger Lucas Alario ifølge et argentinsk tv-program, TyC Sports.
Lucas Alario har scoret 12 gange i 24 kampe for River Plate siden sit skifte fra Colon.
Liverpool har ifølge Daily Mirror tilbudt River Plate omkring £9.5m, men et eventuelt skifte gøres særdeles kompliceret af, at den argentinske storklub kun ejer 30 procent af Lucas Alarios transferrettigheder.
Reglerne i Premier League tillader ikke tredjepartsejerskab af spillere, og de resterende 70 procent ejes af et investeringsselskab forbundet med Lucas Alarios tidligere klub.
Der ligger ifølge Mirror allerede nu en aftale mellem River og Colon om, at førstnævnte køber yderligere 30 procent til maj for £950,000, men Liverpool er altså ifølge Premier League-reglerne nødt til at sikre sig alle 100 procent for at benytte angriberen.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










