Gå til hovedindhold

Medie: Liverpool vil have Real Madrid-legende

Liverpool kigger på at hente en vaskeægte Real Madrid-legende i håbet om at få stabiliseret holdet.

Liverpool lukker for mange mål ind.

Det har stået tydeligt for de fleste i sæsonstarten, hvor holdet i ni Premier League-kampe har lukket 16 mål ind. Det er der kun fem PL-hold, der har gjort værre.

Derfor står holdet nu over for at skulle forstærke sig i de bagerste rækker.

Formentlig betyder det et nyt bud på Southamptons Virgil Van Dijk, som klubben i sommers var tæt på at hente i en handel til flere hundrede millioner kroner.

Men også på målmandsposten skal der nyt blod ind, mener den spanske avis El Pais ifølge Mirror at vide.

For angiveligt er Liverpool kigger mod Portugal, hvor den tidligere Real Madrid-målmand Iker Casillas på tredje sæson vogter buret for Porto.

Den i dag 36-årige keeper er en stor lønbelastning i klubben, og ledelsen skulle derfor være klar til at lade ham gå.

I Liverpool har skiftevis Loris Karius og Simon Mignolet denne sæson stået mellem stængerne, uden nogen af dem har imponeret.

Casillas spillede i Real Madrid siden ungdomsårene og endte med at få flere end 700 førsteholdskampe.

Ifølge El Pais' oplysninger skulle også Newcastle være interesseret i at hente den rutinerede spanier.

HUSK, at der lørdag er storkamp i Premier League, når Manchester United hjemme tager i mod Tottenham til en direkte kamp om den umiddelbare andenplads. Se med på 3+ og Viaplay kl. 12.30.

Andre gode nyheder