Gå til hovedindhold

Levante henter Rossi i Fiorentina

Levante henter Rossi i Fiorentina

Af: Ritzau

Den italienske fodboldklub Fiorentina har udlejet angriberen Giuseppe Rossi til Levante i Primera Division.

Aftalen gælder for resten af denne sæson. 28-årige Giuseppe Rossi, der er født i USA og tidligt i karrieren optrådte for Manchester United, spillede for nogle år siden for Villarreal i Spanien med stor succes.

Angriberen vendte for tre år siden hjem til Italien, men opholdet i Fiorentina er til dels blevet spoleret på grund af skader.

Han har 30 landskampe for Italien på cv'et med 7 mål til følge.

**Husk, at du kan se samtlige Serie A- og La Liga-kampe live på Viaplay. **

Andre gode nyheder