Legende i Preston som spiller og i Liverpool som manager

Af Frits Ahlstrøm 

Den første var mellem Preston North End FC og Aston Villa FC i 1889; året efter at de to klubber havde været med til at stifte ligaen.

De mødtes på Deepdale, hjemmebane for Preston siden 1875 og nu det ældste stadion i den engelske liga. I de første tre år blev banen anvendt til cricket. I 1878 optog klubben fodbold på sit program som en vinter-aktivitet.

Preston havde i sæsonen 1888-89, alle tiders første, vundet mesterskabet uden at tabe en kamp og samtidigt erobret FA Cup’en med en sejr på 3-0 over Wolverhampton Wanderers FC i finalen på Kennington Oval i London – uden at indkassere et mål i denne turnering.

Holdet, hovedsageligt med skotske spillere, blev omtalt som ’The Invincibles’ – de uovervindelige.

Aston Villa kom til Deepdale efter at have vundet de to klubbers første opgør i 1889-90, hvad der skærpede interessen for ’returkampen’. 9.000, et usædvanligt højt tilskuertal dengang, udsatte julemiddagen med kalkun på menuen.

Den alsidige og frygtindgydende skotske anfører Nick Ross, der på grund af dårlig tandpleje havde mistet flere tænder, hvislede sit hold til sejr. Han scorede til 1-0, men Aston Villa svarede igen med to mål inden pausen. I 2. halvleg udlignede Nick Ross på et langskud, og han fuldendte sit hattrick med et kanonskud.

Nick Ross, der med en gage på 1 pund om ugen var en af de højst lønnede spillere i England, var også en habil baseball-spiller.

Preston North End FC, stiftet i 1863, genvandt mesterskabet. Men siden er det kun blevet til et trofæ: FA Cup’en i 1938, da klubben vandt 1-0 over Huddersfield Town FC i finalen på Wembley.

Dermed fik Preston revanche for nederlaget i 1922, da klubben tabte 1-0. I den kamp var afgørelsen også faldet på straffespark. Videooptagelser viste senere, at forseelsen var blevet begået udenfor feltet. Det afholdt dog ikke Billy Smith fra i det 67. minut at udplacere James Mitchell, den eneste målmand, der har spillet i en finale med briller, og sikre Huddersfield FA Cup’en for første og hidtil eneste gang.

Finalen i 1938 blev som den første nogensinde transmitteret direkte i fjernsynet. I det sidste minut i den forlængede spilletid bemærkede BBC’s kommentator Thomas Woodrooffe:

-Hvis vi får et mål nu, æder jeg min hat.

Få sekunder senere fik Preston tilkendt et straffespark, da Huddersfields anfører Alf Young, som efter krigen blev træner i Køge Boldklub og Esbjerg fB, fældede George Mutch i feltet. George Mutch, der tre uger tidligere samme sted i sin eneste landskamp havde hjulpet Skotland til en 1-0 sejr over England, tog selv sparket fra 11-meter pletten. Bolden ramte underkanten af den firkantede overligger og rullede derfra ned langs nettet.

Thomas Woodrooffe holdt sit ord. Men den hat, han fortærede, var en kage lavet af marcipan.

Preston har gemt kampbolden, hvor der stadig er rester af malingen fra overliggeren.

Det oplevede Bill Shankly, den legendariske manager i Liverpool FC, da hans hold skulle spille finalen mod Arsenal FC i 1971.

-Tommy Smith, vores anfører i 1938, kom til vores træningsanlæg i Melwood for at hilse på os, da vi forberedte os til finalen, har Bill Shankly fortalt. Han havde taget bolden med for at vise den til sin navnebror, vores anfører Tommy Smith.

Bill Shankly var med hos Preston i finalen i 1938 og regnes sammen med Tom Finney for en af de største spillere i klubbens historie. De har begge fået en tribune på Deepdale opkaldt efter sig.

Bill Shankly (født 2. september 1913; død 29. september 1981) spillede efter en enkelt sæson i Carlisle United FC 297 kampe som midtbanespillere for Preston fra 1933 til 1949  og var under Den 2. Verdenskrig tilknyttet Royal Air Force. Da han trak sig tilbage, sagde han til sin efterfølger Tommy Docherty:

-Tag det roligt, Tommy. Når du tager min trøje med 4-tallet på, spiller den af sig selv.

Den udtalelse var typisk for den karismatiske Bill Shankly, der var elsket og indimellem også frygtet for sit vid. Næppe nogen anden i fodbold har været så slagfærdig som denne skotske personlighed, der måske er den største af mange legender i Liverpool FC, hvor han var manager fra 1954 til 1974.

Bill Shankly skabte mange verdensklassespillere på Anfield. Men efter hans mening kunne ingen af dem måle sig med Tom Finney, hans engelske holdkammerat i Preston North End, som han brugte tre sider på i sin biografi.

-Tom er den bedste spiller, jeg nogensinde har oplevet. Selv hvis han havde spillet med overfrakke på, ville han have været i særklasse på banen, sagde Bill Shankly.

Da Bill Shankly i begyndelsen af 1970erne blev bedt om at sammenligne den da angiveligt bedste spiller i den engelske i 1. division med Tom Finney, sagde han:

-Han er lige så god som Tom Finney. Men tænk på, at Tom nu er fyldt 60 år.

Tom Finney (født 5. april 1922; død 14. februar 2014) lavede 210 mål i 473 kampe for Preston fra 1940 til 1960, præsterede 30 mål i 76 landskampe for England og blev kåret som Årets Spiller i England i 1954 og 1957.

Inden krigen fik Tom Finney 10 shilling per kamp (dengang svarende til 10 kroner), men han tjente godt som blikkenslager; et job, han fastholdt hele sit arbejdsliv. Under krigen var han tilknyttet Montgomerys 8. Armé i Egypten fra april 1942. Da han vendte hjem, genoptog han sin karriere i Preston North End FC – nu til 14 pund om ugen (ca. 280 danske kroner).

Preston North End FC med danskerne Emil Riis Jacobsen og Mads Frøkjær-Jensen i sin trup frister nu en tilværelse i The Championship.