Igor Tudor færdig i Tottenham
Igor Tudor er fortid som cheftræner for Tottenham.
Det blev aldrig for alvor til et match mellem Tottenham og Igor Tudor.
Søndag eftermiddag har London-klubben så meldt på sin hjemmeside, at den kroatiske cheftræner er fortid i klubben, da man er nået til enighed om en ophævelse af kontrakten.
Nyheden kommer som følge af en elendig periode i Tottenham, hvor storklubben lige nu flirter gevaldigt med nedrykningsstregen i den bedste engelske række.
Tudor nåede blot halvanden måned i trænersædet, efter han afløste Thomas Frank i midten af februar.
Det blev til syv kampe, hvoraf fem af disse bød på nederlag.
Hvem Tudors afløser bliver, melder Tottenham ud på et senere tidspunkt, skriver klubben.
I videoen til denne artikel kan du se højdepunkterne fra det, der blev Igor Tudors sidste kamp i spidsen for Tottenham - hjemmenederlaget til Nottingham Forest.
Tobias Matthiesen
tobias.matthiesen@viaplaygroup.com







