Gå til hovedindhold

Lampard: Jeg HAR skrevet under med New York

Lampard: Jeg HAR skrevet under med New York

Af: Ritzau

Frank Lampard forsikrer oven på nyheden om, at han alene er registreret som Manchester City-spiller, at han har skrevet under på en aftale med New York.

Jeg har tænkt mig at spille for New York City FC. Det synes at være budskabet fra Frank Lampard, efter at det fredag kom frem, at Premier League har registreret ham alene som Manchester City-spiller.

Det var ellers troet, at Frank Lampard efter sin fritstillelse hos Chelsea i sommer havde skrevet kontrakt med New York City FC i MLS, og at han derfor var på en lejeaftale hos de engelske mestre.

Nu forklarer Frank Lampard, hvordan tingene hænger sammen.

  • Jeg vil gøre det helt klart omkring min situation, for jeg har læst masser af løgne og vrøvl i de seneste par dagae, siger Frank Lampard i en meddelelse udsendt af hans managementfirma.

  • Da jeg blev fritstillet af Chelsea sidste år ved kontraktudløb, skrev jeg under på en commitment om at spille for NYCFC i to år startende fra 1. januar 2015, siger Frank Lampard.

  • Jeg blev derefter tilbudt chancen for at træne med og være en del af Manchester City-truppen i den mellemliggende periode for at holde mig selv i den bedst mulige form op til skiftet til New York.

  • Denne periode er siden blevet udvidet af Manchester City, og jeg vil nu begynde at spille for NYCFC ved afslutningen af den nuværende Premier League-sæson.

Frank Lampard har spillet 19 kampe og scoret syv mål for Manchester City indtil videre.

Andre gode nyheder