Agent: Barcelona har scoutet Toronto-stjerne

Af: Ritzau
Barcelonas talentspejdere har holdt nøje øje med Sebastian Giovinco, hævder angriberens agent.
Det er næsten et år siden, at Sebastian Giovinco foretog skiftet fra Juventus til Toronto, og i den periode har den lille italiener været en åbenbaring i MLS.
Det er blevet til foreløbigt 22 scoringer og yderligere 15 assists i 33 kampe for 'Atommyren' siden sin afsked med Serie A, og ifølge 28-årige Sebastian Giovincos agent er der nu konkret interesse hjemme fra Europa.
Fra ingen ringere end Champions League-mestrene Barcelona.
-
Barcelona har scoutet ham i lang tid. Der har ikke været nogen konkret henvendelse, kun en generel interesse, siger Sebastian Giovincos agent Andrea D'Amico ifølge Calciomercato.
-
Overvejer Giovinco at tage tilbage? Overhovedet ikke. Lad mig tilføje, at rygter om Pirlo absolut ikke passer. Han ønsker ikke at vende tilbage, det er tydeligt.
-
Det samme kan siges om Giovinco. Han har aldrig så meget som overvejet muligheden for at vende tilbage til Italien, understreger Andrea D'Amico.
-
Han er en profil i Toronto, og klubben tænker ikke på at sælge ham. De ønsker at styrke truppen, og Giovinco er en del af projektet, forklarer agenten desuden.
Sebastian Giovinco og Toronto tabte i oktober i playoffs i MLS til Montreal Impact.
Tidligere har Barcelona været sat i forbindelse med en stribe forskellige angribere i det kommende transfervindue. Blandt andet har både Dirk Kuyt og Robin van Persie været nævnt.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










