Gå til hovedindhold

Lækker hælscoring sikrer Sevilla sejr i CL-kval - se den her

Med en fantastisk afslutning bag om støttebenet sikrede Wissam Ben Yedder Sevilla sejren over Basaksehir i Champions League-kvalifikationen.

Sevilla fik onsdag aften et godt udgangspunkt i det første af to opgør i Champions League-kvalifikationen.

I sidste kvalifikationsrunde stod Simon Kjær og Michael Krohn-Dehlis klub over for tyrkiske Basaksehir, og takket være to fremragende scoringer kunne Sevilla tage en 2-1-sejr med hjem til Spanien.

Sergio Escudero åbnede scoringen efter en godt kvarter med en flot, flad afslutning, men tyrkernes Eljero Elia udlignede efter en time.

Dagens detalje stod Wissam Ben Yedder for, og den skulle vise sig at blive kampafgørende.

Med en fantastisk afslutning bag om støttebenet sikrede Ben Yedder nemlig Sevilla sejren.

Du kan se alle tre mål fra kampen i videoen herover.

**Tirsdag kan du se returopgøret fra kl. 20:40 på TV3 SPORT 1. **

Andre gode nyheder