Nu slutter de fred efter racisme-skandale i CL
Champions League-opgøret mellem Paris Saint-Germain og Istanbul Basaksehir blev afbrudt grundet den rumænske fjerdedommers uheldige ordvalg.
Det vakte stor opsigt da samtlige spillere i Champions League-opgøret udvandrede fra banen kun et lille kvarter efter opgøret var fløjtet i gang.
Det skete, efter kampens rumænske fjerdedommer havde brugt ordet 'sort' om de tyrkiske mestre assistenttræner Pierre Webo.
Paris Saint-Germain udvandrede sammen med Istanbul Basaksehir-spillerne - og kampen, der på det tidspunkt stod 0-0, måtte afbrydes og udsættes.
Det trak naturligvis store overskrifter, men nu har Demba Ba og fjerdedommer Sebastian Coltescu fået talt ud.
Det skriver den rumænske journalist Emanuel Rosi på Twitter.
Ifølge journalisten ringede Demba Ba til den rumænske dommer efter kampen, og de to sluttede angiveligt fred.
Kampen mellem Paris Saint-Germain blev spillet færdig dagen efter. Det franske storhold vandt 5-1.









