Gå til hovedindhold

Kaka får debut i Orlando City

Kaka får debut i Orlando City

Af: Ritzau

Den tidligere Ballon d'Or-vinder Kaka har fået debut i MLS i forbindelse med en træningskamp mellem brasilianerens hold, Orlando City, og FC Dallas.

Kaka, der tidligere har været kåret til den bedste fodboldspiller i verden, hår fået sin debut for det amerikanske MLS-hold Orlando City.

Det skete i en træningskamp mod FC Dallas, der blev vundet med 4-0. Brasilianeren tilføjede et mål på straffe.

Den kun 32-årige midtbanespiller blev engang solgt til Real Madrid for lidt over 550 millioner kroner.

Der var ikke det store fremmøde til testkampen, så den tidligere verdensstjerne skal måske vende sig til lidt andre forhold i det amerikanske.

Inden sit eventyr i USA var Kaka i Brasilien og spillede for Sao Paulo, hvor midtbanespilleren nåede at spille 14 kampe og lave to mål.

Andre gode nyheder