Juventus varme på italiensk midtbanekomet - se ham score flotte mål for Cagliari
Af: Peter Schulz
Juventus er interesserede i 21-årig italiener fra Cagliari - her kan du se ham score flotte mål.
Hos Cagliari render 21-årige Nicolo Barella rundt og imponerer.
Ifølge La Gazzetta dello Sport står midtbanespilleren på listen over transferemner hos Juventus i sommerens transfervindue.
Men Nicolo Barella bliver tilsyneladende ikke billig.
Således siger Cagliaris ledelse allerede nu, at Barella har en værdi på '30, 40, 50 millioner euro', fordi han kan spille i adskillige forskellige roller på den centrale midtbane.
Indtil videre er det blevet til tre scoringer i Serie A for Nicolo Barella i denne sæson, og dem har vi sat sammen i ét videoklip herover.
Nicolo Barella har scoret mod SPAL, Torino og senest mod AC Milan.
HUSK at du kan se masser af Serie A-fodbold LIVE på TV3 SPORT og Viaplay.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










