Af: Ritzau
Paul Pogbas B-prøve viste også brug af testosteron, og franskmanden kan se frem til en karantænedom.
Den franske fodboldstjerne Paul Pogba har afleveret en B-prøve, som ligesom A-prøven viser spor af det forbudte stof testosteron.
Det oplyser kilder tæt på sagen, skriver nyhedsbureauet AFP.
Det er knap en måned siden, at det kom frem, at Juventus-spilleren har afleveret en positiv dopingtest.
Franskmanden risikerer nu en karantæne på op til fire år.
Helt konkret blev Paul Pogba ifølge medierne bedt om at afgive en dopingprøve efter Juventus' første Serie A-kamp i sæsonen 20. august.
Det var tilfældet, selv om Pogba ikke var på banen mod Udinese.
Den 30-årige midtbanespiller har haft en omtumlet fodboldtilværelse.
Han er lige nu i gang med sin anden periode i Juventus. Da han som ung ikke formåede at bryde igennem hos Manchester United, rykkede han til den italienske klub i 2012.
I de efterfølgende år gjorde han det så godt, at Manchester United ville satse på ham igen, og derfor gjorde han comeback i den engelske klub i 2016.
Her var Manchester United havnet i en svær periode, og Paul Pogba formåede kun i glimt at vise sin klasse, da han igen var en del af klubben indtil 2022.
Som landsholdsspiller nåede han 91 kampe for Frankrig, og han var blandt turneringens absolut bedste, da Frankrig i 2018 blev verdensmester.
Pogba spillede sin foreløbigt sidste kamp, da Juventus mødte Empoli 3. september.
/ritzau/
Herover kan du se, da Viaplays magasinprogram 'Returbold' fornyligt kiggede tilbage på Pogbas karaktaristiske straffespark.
Der venter enorme brag i weekendens Premier League, når der lørdag er danskermøde på Old Trafford mellem Manchester United og Brentford, mens der søndag er møde mellem først Brighton og Liverpool, inden de to store mesterskabsfavoritter fra Arsenal og Manchester City tørner sammen på Emirates. Se herunder, hvordan vi sender de tre kampe.
Manchester United-Brentford, lørdag fra 15.30 på Viaplay og TV3+
Brighton-Liverpool efterfulgt af Arsenal-Manchester City, søndag fra 14.00 på Viaplay og See
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










