Gå til hovedindhold

Fransk stortalent sat af - på vej til Chelsea?

Fransk stortalent sat af - på vej til Chelsea?

Af: Ritzau

19-årige Kurt Zouma afslørede for nyligt i et interview, at der har været forhandlinger mellem Saint-Etienne og Chelsea omkring et skifte, og den franske forsvarsspiller fortalte også, at han havde talt personligt med englændernes manager José Mourinho.

Siden er Kurt Zouma vendt tilbage efter sin 10-kampe lange karantæne efter en brutal benbrækkertackling i begyndelsen af november. Det skete i sidste uges 2-0-sejr over Lille, hvor Zouma kom på banen til allersidst.

Det får Zouma ikke mulighed for i dagens opgør på udebane mod Bordeaux, for træner Christophe Galtier har helt valgt at se bort fra forsvareren til opgøret.

Og dermed er der igen åbnet op for nye spekulationer omkring Kurt Zoumas manglende fremtid hos Saint-Etienne.

Du kan se kampen mellem Bordeaux og Saint-Etienne LIVE på TV3 SPORT 1 fra kl. 16.55. Husk også, at vi på samme kanal er med allerede fra kl. 13.55 til opgøret mellem Lyon og danskerklubben Evian.

Andre gode nyheder