Gå til hovedindhold

FC Nordsjælland sælger målmand til den hollandske liga

FC Nordsjælland sælger målmand til den hollandske liga

Af: Ritzau

FC Nordsjællands målmand Martin Hansen skifter til hollandske ADO Den Haag.

Den 24-årige målmand Martin Hansen er tabt for superligaklubben FC Nordsjælland.

Klubben meddeler, at den har solgt målmanden til den hollandske klub ADO Den Haag med øjeblikkelig virkning.

  • Vi er meget tilfredse med, at vi igen kan hjælpe en god spiller videre i karrieren og lave en god international transfer, hvor også Martins fremtidige præstationer kan gavne FCN.

  • Martin Hansen har udfyldt sin rolle hos os og arbejdet hårdt ved både træning og kamp, og det glæder os, at han nu får chancen i en udenlandsk klub, siger klubejer Allan K. Pedersen til klubbens hjemmeside.

Martin Hansen kom til FCN fra Viborg sidste sommer, og han afløste i efteråret Jesper Hansen, men mistede i foråret pladsen som førstekeeper til unge David Jensen.

  • Vi er i FC Nordsjælland godt rustet på målmandsposten med David Jensen og vores nyoprykkede islandske keeper Alex Runarsson, lyder det fra Allan K. Pedersen.

ADO Den Haag sluttede på niendepladsen i Æresdivisionen i den forgangne sæson.

LÆS OGSÅ: Rundt om Superligaen -- nyt digitalt magasin på gaden nu:

http://www.tv3sport.dk/fodbold/nyheder/rundt-om-superligaen-gratis-digitalt-magasin-pa-gaden/

Andre gode nyheder