Efter ballade: Nu bliver League One dommer sigtet
Det engelske fodboldforbund FA har nu valgt at sigte dommer Darren Drysdale for den kontroversielle episode i opgøret mellem Ipswich og Northampton i League One tirsdag aften.
Mod kampens slutning havde dommer Darren Drysdale tilsyneladende fået nok af Ipswich-spilleren Alan Judge, der forlangte straffespark, da han røg omkuld i feltet.
Det fik dommer Drysdale til at ”fronte” Allan Judge, hvorefter flere spillere gelejdede den ophidsede dommer væk. (Se episoden i videoen herover.)
Alan Judge fik en advarsel efter episoden, men kort efter fortsatte dramatikken, da dommer Drysdale valgte at udvise Ipswich-spilleren Flynn Downes.
Nu har det engelske fodboldforbund FA imidlertid meddelt, at man vil sigte Darren Drysdale efter paragraffen om upassende opførsel.
Samtidig undskylder dommeren nu for sin optræden.
-Jeg har fuld forståelse for, at det er vigtigt for os dommere at bevare roen under kampen og omgå spillerne på en professionel måde. Jeg beklager, at jeg ikke gjorde det, lyder det fra Darren Drysdale.
Du kan se den kontroversielle episode i videoen herover.
Champions League-ottendedelsfinaler i aften:
Se FC Porto-Juventus direkte på Viaplay og TV3+ fra kl. 20.00.
Se Sevilla-Borussia Dortmund på Viaplay og TV3 SPORT fra kl. 20.55.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk









