Gå til hovedindhold

Aggressiv dommer i intens konfrontation med spiller - Se de sensationelle TV-billeder her

I tirsdagens League One-opgør mellem Ipswich Town og Northampton kom dommer Darren Drysdale i fokus, da han mistede besindelsen et kort øjeblik.

I slutminutterne af tirsdagens opgør mellem Ipswich Town og Northampton, havde dommer Darren Drysdale fået nok af Ipswich-spilleren Alan Judge.

Ifølge engelske medier skulle Ipswich-spilleren have været utilfreds med dommerens kendelse og råbt noget efter ham, men det ville dommeren ikke finde sig i, hvorefter han 'fronter' spilleren, inden der kommer andre spillere i mellem dem til at skille de to ad.

Ipswich fortalte til Sky Sports, at de endnu ikke har indgivet en officiel klage over dommerens opførsel.

Episoden ender med, at dommer Drysdale deler en advarsel ud til Alan Judge, selvom han nok også burde have givet sig selv en. Selve kampen ender dog i lidt af et kaos, da Drysdale sender Ipswich-spilleren Flynn Downes ud i de sidste minutter af kampen.

Men Drysdale virker ikke til at være en dommer, man skal lave sjov med. Han har været dommer siden 1988, og har også været linjedommer i Premier League, mens han derudover også er sergent i RAF, som er det britiske luftvåben.

Du kan se det vilde klip fra opgøret i videoen her over.

Andre gode nyheder