Gå til hovedindhold

Durmisi scorer kassen: Her er hans Betis-løn

Durmisi scorer kassen: Her er hans Betis-løn

Af: Ritzau

Riza Durmisi kan se frem til en klækkelig lønstigning, når han senere på sommeren tiltræder i spanske Betis.

Tidligere på måneden skrev Riza Durmisi kontrakt med spanske Betis, og i den kommende sæson kan han se frem til at skulle tørne ud mod storklubber som Real Madrid, FC Barcelona og Atlético Madrid.

Men det er ikke kun udsigten til varmen i Andalusien samt til at skulle spille mod Messi, Cristiano Ronaldo og alle de andre store stjerner, som Durmisi kan se frem til.

Ifølge Ekstra Bladet kan den danske landsholdsback også varme sig ved udsigten til, at der fremover triller i omegnen af 4-4,5 millioner kroner ind på hans konto årligt under opholdet i Betis.

Dermed en samlet lønpakke, der lyder på mere end 20 millioner kroner over de fem år, som kontrakten strækker sig over.

Husk at du fra på fredag kan se Messi, Agüero, Suárez, Coutinho og alle de andre stjerner i Copa América direkte på Viaplay - lige her.

Andre gode nyheder