Gå til hovedindhold

Dansker ny anfører i Elfsborg efter Larssons Brøndby-skifte

Dansker ny anfører i Elfsborg efter Larssons Brøndby-skifte

Af: Ritzau

Kevin Stuhr Ellegaard skal fremover være anfører for Elfsborg, der mandag solgte Johan Larsson til Brøndby.

Da Brøndby mandag købte højrebacken Johan Larsson i Elfsborg, betød det samtidig, at den svenske fodboldklub skulle finde en ny anfører.

Valget er faldet på den danske målmand Kevin Stuhr Ellegaard.

  • Kevin er en naturlig ledertype, som spreder meget entusiasme og energi i truppen, siger Elfsborgs manager, Magnus Haglund, til klubbens hjemmeside.

  • Han nyder stor respekt hos de andre spillere, en respekt som han har fortjent på baggrund af sin ageren både på og uden for banen gennem længere tid.

  • Han var desuden viceanfører under Johan, så det var et ret enkelt og naturligt valg at gøre Kevin til vores nye anfører, siger Magnus Haglund.

31-årige Kevin Stuhr Ellegaard kom til Elfsborg for tre år siden. Samme år var han med til at gøre klubben til svensk mester.

  • Det er en stor ære at bære anførerbindet i en udenlandsk klub, særligt i Elfsborg, som er en klub, der betyder meget for mig, siger danskeren.

  • Det betyder, at jeg har gjort noget rigtigt, og at jeg har tillid fra trænerne, siger Kevin Stuhr Ellegaard.

HUSK at du kan se Brøndby mod Örebro LIVE på TV3 SPORT 1 i dag fra kl. 15.55.

Andre gode nyheder