Gå til hovedindhold

Chelsea følger Atlético-stjerne før januar

Chelsea følger Atlético-stjerne før januar

Af: Ritzau

Chelsea har kig på Atlético Madrid-stjerne, der angiveligt koster i omegnen af £40m, forud for det kommende transfervindue.

José Mourinho og Chelsea har ikke fået den ønskede sæsonstart i Premier League, og derfor bliver de engelske mestre allerede nu sat i forbindelse med en stribe spillere forud for januartransfervinduet.

Ifølge radiostationen talksport er en af dem den spanske stjerne Koke, der optræder med succes hos Atlético Madrid.

Den 23-årige offensivspiller koster dog angiveligt i omegnen af £40m - cirka 400 millioner danske kroner - at købe fri fra den spanske hovedstadsklub.

Hos Chelsea har José Mourinho ikke været tilfreds med præstationerne fra en stribe af klubbens største navne. Hverken Eden Hazard, Cesc Fabregas, Nemanja Matic eller Oscar har endnu leveret varen efter sommerferien.

Ifølge mediet har også Barcelona vist interesse i Koke.

HUSK at du fra den kommende weekend kan se LIVE fodbold fra en stribe af de store europæiske fodboldligaer på TV3 SPORT og Viaplay: Primera Division, Premier League, Serie A og Ligue 1 - og selvfølgelig fra Alka Superligaen.

Læs MEGET mere om det omfattende program på Viaplay Sport her.

Andre gode nyheder