Atlético-stjerne kræver lønhop - Man Utd lurer

Af: Ritzau
Saul Niguez og Atlético Madrid har svært ved at nå til enighed om en forlængelse af defensivspillerens kontrakt.
21-årige Saul Niguez har egentlig kontrakt med Atlético Madrid frem til sommeren 2020, men den spanske storklubs primære problem er, at frikøbsklausulen i den nuværende aftale lyder på blot 24 millioner euro.
Det beløb vil Atlético Madrids ledelse tilsyneladende gerne have løftet gevaldigt i vejret, så man ikke risikerer at miste den unge spanier for forholdsvis små penge alt taget i betragtning.
Hvis det skal lykkes, skal der imidlertid flere penge i lønposen til Saul Niguez, rapporterer AS, der fortæller, at forhandlingerne har været ført med superagenten Jorge Mendes og midtbanespillerens far.
Avisen mener desuden at vide, at Saul Niguez kræver en årsløn på fem millioner euro, hvilket svarer til cirka 37 millioner danske kroner, og det er tilsyneladende lige nu mere, end klubben ønsker at trække op fra lommen.
Både Manchester United og Arsenal er blandt de engelske klubber, som har vist seriøs interesse for Saul Niguez, men også Galatasaray bliver nævnt i forbindelse med defensivspilleren.
Saul Niguez er et produkt af Atlético Madrids ungdomsarbejde.
Han debuterede på førsteholdet i 2011 og har på hver side af et lejeophold hos Rayo Vallecano i 2013/14-sæsonen opnået i alt 77 kampe i den stribede trøje. Det er blevet til i alt 11 scoringer for klubben.
Derudover er det blevet til i alt 50 kampe og fem mål på de spanske U16-, U17-, U18-, U19-, U20 og U21-landshold.
Du kan se, hvordan det går for Saul Niguez og Atlético Madrid i denne weekends opgør på udebane mod Valencia søndag aften kl. 20.25 på Viaplay. Se en oversigt over de kommende dages live-program her.
Allerede i dag, lørdag, kan du se Villarreal mod Las Palmas på TV3 SPORT 2 og Viaplay fra kl. 18.10.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk







