Gå til hovedindhold

Celtic investerede £2m i 'disco lys' til Champions League-aftenerne - men så røg de ud i kvalifikationen

Af: Peter Schulz

Tidligere Celtic-angriber langer hårdt ud efter den skotske storklubs prioriteringer denne sommer.

Ledelsen i Celtic har prioriteret helt forkert denne sommer, mener den tidligere stjerneangriber i klubben, Chris Sutton.

Den skotske storklub tabte til AEK Athen i kvalifikationen til dette års Champions League, og det skyldes blandt andet, at man ikke har løst problemerne på banen. I stedet har man investeret andre steder.

Celtic har investeret £2m på LED-lys, der kunne byde spillerne velkommen på de store Champions League-aftener - men de aftener bliver der så ikke nogen af i denne sæson i den skotske hovedstad.

Chris Sutton kritiserede i sin kommentering undervejs i kampen i Athen beslutningen om at købe 'disco lys' i stedet for forstærkninger til holdet.

-De har brugt £2m på disco lys på Celtic Park til Champions League-aftener. De kommer måske ikke dertil. Invester i spillertruppen, siger Chris Sutton.

Én af de spillere, som har forladt Celtic denne sommer, er danske Erik Sviatchenko, som skiftede på en permanent aftale til FC Midtjylland.

45-årige Chris Sutton spillede selv 199 kampe og scorede 86 mål for klubben i 2000-2005.

HUSK at du kan se masser af skotsk fodbold LIVE på TV3 SPORT og Viaplay i denne sæson.

Andre gode nyheder