Gå til hovedindhold

Brøndby og Bolton spiller uafgjort i træningskamp

Brøndby og Bolton spiller uafgjort i træningskamp

Af: Ritzau

Den svenske angriber fejrede sit comeback på Brøndby Stadion ved at score mod sin tidligere klub Bolton.

Johan Elmander var torsdag aften tilbage på Brøndby Stadion, hvor han gjorde comeback foran knapt 4000 tilskuere.

Den 33-årige svenske angriber fejrede gensynet med at score kampens første mål i Brøndbys testkamp mod engelske Bolton, en klub som Elmander også har repræsenteret.

Kampen endte 1-1.

Johan Elmander scorede til 1-0 efter 33 minutter, efter at han tidligere i halvlegen havde haft et farligt hovedstød.

Føringen holdt frem til pausen, hvor svenskeren blev udskiftet.

Kort før pausen misbrugte de engelske gæster i øvrigt et straffespark.

Tidligt i anden halvleg udlignede Boltons Mark Davies på endnu et straffespark, og der blev ikke scoret yderligere.

Kort før tid fik Boltons Rob Hall rødt kort.

LÆS OGSÅ: Rundt om Superligaen -- nyt digitalt magasin på gaden nu

Andre gode nyheder