Gå til hovedindhold

Barcelona siger farvel til Vidal: Vender retur til La Liga-konkurrent

Af: Ritzau

Vidal skifter Barcelona ud med en La Liga-konkurrent.

Højrebacken Aleix Vidal er fortid i FC Barcelona.

Den spanske mesterklub oplyser på sin hjemmeside, at Vidal i stedet skal en tur til Sevilla.

Sevilla betaler, hvad der svarer til lidt over 63 millioner kroner for spanieren, der kom til Barcelona i 2015, men som aldrig rigtig blev en fast del af startopstillingen.

Prisen kan stige til lidt over 78 millioner kroner, oplyser Barcelona.

28-årige Vidal nåede at spille 49 kampe for Barcelona og er desuden noteret for en enkelt landskamp.

I sin tid i Barcelona nåede Vidal dog lejlighedsvis at markere sig. Eksempelvis med en scoring i El Clasico, som du kan se i videoen herover.

Andre gode nyheder