Er du kun i klubben for at tage billeder? Kevin-Prince Boateng leverer cocky modsvar til kritiker
Kevin-Prince Boateng virker til at nyde tiden i Barcelona, selv om den ghanesiske offensivspiller langt fra spilletid.
Det kom bag på de fleste, at FC Barcelona i januar lejede Kevin-Prince Boateng i Serie A-klubben Sassuolo som gardering for førstevalget Luis Suarez.
Det har dog på ingen måde været et travlt ophold i Barcelona for Boateng, der kun har fået to optrædener siden skiftet i januar. Det behøver dog ikke at betyde, at den 32-årige ghaneser ikke udnytter tiden optimalt.
Lørdag sad han på bænken gennem hele kampen, da holdkammeraterne vandt med 2-0 over Atletico Madrid.
Søndag uploadede Boateng så et billede af sine jublende holdkammerater efter en scoring mod Atletico Madrid på sin Instagram-profil - et billeder, der fik en af hans følgere til at spørge, om han kun var i klubben for at tage billeder med henvisning til den meget begrænsede spilletid.
Hertil var Boateng klar med et hurtigt og ret så flabet svar:
-Men det er gode billeder, skriver han.


Boatengs lejeaftale udløber ved udgangen af juni. Skulle Barcelona ønske at forlænge hans ophold, har klubben en købsoption.










