Gå til hovedindhold

Avis: Man Utd ser på engelsk U21-keeper

Avis: Man Utd ser på engelsk U21-keeper

Af: Ritzau

Manchester United holder godt øje med engelsk U21-keeper, som kan være langtidsafløser for David De Gea.

Jordan Pickford er på kontrakt hos Sunderland men er udlejet til Preston North End i den næstbedste engelske række.

Her gør den engelske U21-målmand det så godt, at han angiveligt regnes for en af de allermest lovende målmandstalenter i engelsk fodbold netop nu.

Og så godt, at han ifølge Daily Star har fået Manchester United til at sende talentspejdere ud for at holde øje med præstationerne på klub- og landshold.

Preston North End og Jordan Pickford ligger lige nu placeret på en 23. plads med syv point for de første 10 af i alt 46 kampe.

Ifølge avisen ser Manchester Uniteds manager Louis van Gaal den unge englænder som en potentiel afløser for David De Gea.

HUSK at du i den kommende weekend kan se LIVE fodbold fra en stribe af Europas største fodboldligaer på TV3 SPORT og på Viaplay.

Det er Premier League, Primera Division, Ligue 1 og Serie A, og selvfølgelig også Alka Superligaen, der kan ses i massiv grad på TV3 SPORT og Viaplay.

Læs MEGET mere om, hvad der er at finde på Viaplay her (åbner i nyt vindue)

Andre gode nyheder