Avis: Er Zlatan på vej til denne klub?
Zlatan Ibrahimovic kan være på vej mod opsigtsvækkende skifte, skriver engelsk avis.
Zlatan Ibrahimovic skiftede tidligere år Manchester United ud med LA Galaxy, men nu kan den svenske stjerne måske allerede være på vej væk fra den amerikanske MLS.
I hvert fald skriver flere aviser – blandt andre Daily Mirror, at egyptiske Pyramids FC skulle være meget interesserede i at hente Zlatan Ibrahimovic, og at klubbens rige ejer Turki al-Sheikh håber på, at aftalen allerede kan falde på plads i løbet af de næste dage.
Ifølge avisens oplysninger er LA Galaxy villige til at slippe Zlatan, da meldingen fra egypterne er, at pengene ikke bliver noget problem.
Den 36-årige svensker er foreløbig noteret for 16 mål i sine 21 kampe for LA Galaxy.
Husk at du kan se masser af fed sport i verdensklasse på Viaplay - LIGE HER.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk










