Se de grinagtige brølere: Spritnyt Zlatan-monument er SPÆKKET med stavefejl
Af: Laurits Lyck
Zlatan Ibrahimovic er en levende legende i Sverige og ikke mindst Malmø, hvor en kæmpe statue af angriberen i sidste uge blev afsløret.
En kæmpe ære for den nu 38-årige spiller.
Men som den svenske Twitter-bruger og fodboldfan Philip Gistedt har fundet ud af, er der lavet graverende fejl i monumentet. Bogstavelig talt.
Rundt om statuen er der lagt flere stenplader ned med Zlatan Ibrahimovic' mange triumfer i forskellige turneringer og for forskellige hold. Problemet er bare, at der ikke blev lavet en grundig stavekontrol, inden der begyndte at blive mejslet.
Således står der blandt andet "Ligue !" i stedet for "Ligue 1", "FIFA Club World Gup" (med G frem for det korrekte C), "Trophée des Hampions" i stedet for "Trophée des Champions" og "FZ Internazionale" i stedet for "FC Internazionale".
Se nogle af fejlene herunder:
Laurits Lyck
laurits.lyck@tv3sport.dk










