
Af: Ritzau
Valtteri Bottas er slet ikke tilfreds med første halvdel af sæsonen
Valtteri Bottas mener, at Williams skulle have opnået langt bedre resultater i denne sæson end, man har formået. På nuværende tidspunkt i sidste sæson havde Bottas stået på podiet i fire af de sidste fem grand prixer.
De flotte resultater i sidste sæson betød også, at man havde store forventninger til Williams og den finske kører i 2015-sæsonen, men det er kun blevet til en enkelt tur på podiet, da han kørte sig ind som nummer tre i Canada.
Bottas, der håber på at blive i Formel 1 også i næste sæson, måtte se et sæde i Ferrari forsvinde, da Raikkonen forlængede med det italienske team. Et sæde, som Bottas var rygtet favorit til. Derfor er fokus 100 procent på Williams, og på at forbedre reslutaterne.
-
Jeg mener, at Williams er et fantastisk team at være i, og jeg er sikker på, at vi kan kæmpe med i 2016 igen. Der er ingen grund til, at Williams ikke skulle kunne tage kampen op mod Ferrari og Red Bull, skriver Bottas på sin blog.
-
Jeg indrømmer, at vi forventede mere i år. Specielt i starten af sæsonen. Men når det er sagt, så har vi stadig muligheden for at forbedre os og komme tættere på Ferrari i anden halvdel af sæsonen, fortæller Valtteri Bottas.
Bottas kvalificerede sig som nummer tre til sidste weekends grand prix på Spa, men sluttede løbet på niendepladsen.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk






