Gå til hovedindhold

- Ikke flere F1-eksperimenter i fuld offentlighed, tak

- Ikke flere F1-eksperimenter i fuld offentlighed, tak

Af: Ritzau

Forløbet omkring Formel 1-sportens kvalifikationsformat bør give stof til eftertanke, mener Williams-chef.

Formel 1-sporten er nødt til at undgå en gentagelse af det forløb, der indtil videre er sluttet med, at man går tilbage til det tidligere kvalifikationsformat.

Til sæsonens første løb havde Formel 1 introduceret nye regler for kvalifikationen, og selv om det nye system tiltrak massiv kritik fra stort set alle sider, lykkedes det ikke at nå til enighed om en ændring før grandprixet i Shanghai i den kommende weekend.

Det er man nødt til at lære af, lyder det nu fra Claire Williams, deputy team principal hos Williams.

  • Vi har lært, at vi er nødt til at tage os bedre tid til at overveje de forslag, som kommer til os, absolut, siger Claire Williams ifølge autosport.com.

  • Man ønsker ikke at udspille scenarier i det offentlige rum. Den slags skal gøres bag kulisserne, tilføjer hun.

I første omgang er Claire Williams lettet over, at der nu er ro omkring situationen, så der er god tid til at komme på en bedre løsning til 2017-sæsonen.

  • Vi er nødt til at på, hvad vi arrangerer på banen og væk fra banen og sikre os, at vi holder på publikummet og tiltrækker en ny generation af fans, siger Claire Williams.

Du kan se alt fra weekendens Formel 1 grandprix LIVE på TV3+ og Viaplay. Se en oversigt over Viaplay-programmet for de kommende dage her.

Andre gode nyheder