NHL-playoff-opgør ender i drama da svensk stjerne scorer kontroversielt mål i overtime
Af: Peter Schulz
San Jose Sharks fører conference-finalen mod St Louis Blues med 2-1 efter dramatisk overtidsdrama i nat.
Erik Karlsson scorede det afgørende 5-4-mål i overtiden for San Jose Sharks, der dermed bragte sig på 2-1 i serien mod St Louis Blues.
Men det var naturligvis ikke uden drama.
St Louis-lejren var voldsomt ophidset over, at der ikke blev fløjtet for et hand pass fra Timo Meier, da pucken endte hos svenskeren foran Blues' mål.
Det ser ud til at være rimelig tydeligt, at der er tale om en aflevering med hånden, og det var hjemmeholdets spillere og fans meget lidt tilfredse med.
Målet blev set igennem af dommerne, men ifølge nhl.com var spillet 'not subject to review'.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










