Gå til hovedindhold

Vejen til Target Field: Australsk hattrick og spa-dag

Af: Nikolaj Aufeldt

I tredje afsnit af NHLs Road to the Winter Classic kommer vi blandt andet tæt på Blues' Nathan Walker, der får en uventet hovedrolle efter holdet rammes af Covid-19.

Med lidt under to uger til et af årets store NHL-højdepunkter har St. Louis Blues store problemer med corona-epidemien.

En stor andel spillere og andet personale fra både NHL-holdet og AHL-holdet er ramt. Det baner vejen for australske Nathan Walker.

Med ni førsteholdsspillere på skades- og Covid-19-listen må andre tage over.

Den australske center Nathan Walker, der for det meste optræder i AHL for Springfield Thunderbirds, får pludselig chancen på den store scene i en vigtig kamp imod Detroit Red Wings.

Walker havde på daværende tidspunkt ikke spillet en NHL-kamp i syv måneder, men det skulle vise sig at være den rigtige beslutning at kalde ham op til netop dette opgør.

Den walisisk-fødte australier starter som lyn og torden med to mål i første periode. En periode som Blues vinder 2-0.

I midten af tredje periode fuldender centeren sin flotte kamp med et tredje mål, der får kasketterne til at vælte ind på isen i Enterprise Center.

En stor hjælp fra en uventet kant.

I Minnesota er tingene mere stille og rolige. Wild fører Central Division, og forberedelserne til den store kamp på Target Field er i fuld gang.

De gode resultater giver automatisk spillerne et pusterum, og for assisterende kaptajn Marcus Foligno betyder det familietid. Han byder blandt andet sin ældste datter, Olivia, på en spa-day i Minnesota Wilds træningsfaciliteter.

I videoen herover kan du se tredje afsnit i NHLs Road to the Winter Classic.

Se dette års NHL Winter Classic natten til d. 2. januar på Viaplay og TV3 SPORT

Andre gode nyheder