Gå til hovedindhold

New York Rangers' store håb er endelig kommet i gang

Af: Peter Schulz

Alexis Lafreniere scorede, da New York Rangers i nat besejrede Buffalo Sabres med 3-2, og måske er canadieren nu endelig på vej?

Der var store forventninger på forhånd til Alexis Lafreniere, som blev valgt i 2020-draften af New York Rangers som den allerførste.

Men canadieren har haft mere end vanskeligt ved at omsætte sit fantastiske spil i juniorligaen i Quebec - indtil videre i hvert fald.

Men måske er tingene ved at vende for den 19-årige canadier.

I nattens 3-2-opgør mellem Rangers og Buffalo Sabres scorede Alexis Lafreniere sit tredje mål i NHL, men måske mere bemærkelsesværdigt er det, at det er tredje kamp på stribe, hvor han bliver noteret for point for Rangers.

Lafreniere har nemlig nu fire point i sine seneste fem kampe efter at have lavet blot ét enkelt point - et mål - i sine første 15 kampe i Rangers-trøjen.

I videoen herover kan du se cirka fire minutters highlights fra opgøret mellem Rangers og Sabres.

Og du kan se alle kampe fra NHL live på Viaplay.

Andre gode nyheder