Gå til hovedindhold

Devils ydmyger Rangers i afgørende kamp - møder dansker næste i runde

Af: Oliver Mølby Romme

New Jersey Devils vandt med hele 4-0 over New York Rangers i en agørende kamp 7. Dermed møder de Frederik Andersens Carolina Hurricanes i anden runde.

Der var lagt op til spænding og drama for alle pengene, da New Jersey Devils i nat tog imod New York Rangers. 

De to hold havde forinden vundet tre opgør hver, og der skulle dermed en syvende og afgørende kamp til for at finde det hold, der kunne gå videre til anden runde.

Spændingen var da også intakt til og med første periode. Men så gik det stærkt.

To scoringer til Devils i hver af de to efterfølgende perioder betød, at de kunne sende Rangers ud af slutspillet med en syngende lussing på 4-0.

I anden runde venter Frederik Andersen og Carolina Hurricanes. De tog sig i første runde af et andet New York-mandskab, nemlig Islanders, i seks kampe.

Du kan se højdepunkterne fra Devils - Rangers i videoen i toppen af artiklen.

Alle kampene kan streames på Viaplay.

Andre gode nyheder