Gå til hovedindhold

Her tangerer NHL-stjerne sin tvillingebrors pudsige familierekord

Af: Peter Schulz

Når familien Lundqvist mødes næste gang, måske til jul, har Henrik vist fået håneretten over sin tvillingebror.

Stjernemålmanden hos New York Rangers, svenske Henrik Lundqvist, bliver noteret for en assist på Mika Zibanejads scoring til 5-1 i opgøret mod Anaheim Ducks tidligere søndag aften.

Det er 37-årige Henrik Lundqvists første point i denne sæson for Rangers.

Men det er så absolut ikke første gang, at 'King' Henrik Lundqvist bliver noteret for point.

Henrik Lundqvist står nemlig nu noteret for i alt 26 point - alle assister - i sin NHL-karriere.

Og dermed tangerer Henrik Lundqvist en familierekord, som ellers indehaves af tvillingebror Joel Lundqvist, som spillede 134 NHL-kampe for Dallas Stars i en periode fra 2006 til 2009.

Og det var altså vel at mærke som center.

Joel Lundqvist spiller i dag i Frölunda.

Henrik Lundqvist har spillet foreløbigt 877 NHL-kampe, alle for New York Rangers og alle på mål.

Husk at du kan se samtlige kampe fra NHL på Viaplay - enten live eller i 48 timer efter, at de er afsluttet.

Andre gode nyheder