Han SMADRER dansk NHL-stjerne bagfra og ind i glas og bande - se det uhyggelige hit
Af: Peter Schulz
Lars Eller falder sammen som en sæk kartofler og må hjælpes fra isen efter grim tackling ind i banden.
Lars Eller blev natten til onsdag offer for en grim tackling i NHL-opgøret mellem danskerens Washington Capitals og New York Islanders.
I en situation cirka midtvejs i tredje periode - som du kan se i videoen herover - samler Lars Eller pucken op ved banden i egen zone, og mens han er i gang med at skubbe den ud, bliver han tacklet hårdt og voldsomt af Islanders' Leo Komarov.
Lars Eller ryger med hovedet først ind i banden og glasset, så man kan se på replays, at det hele gynger, og danskeren falder om på isen i smerter.
Herefter hjælpes Eller fra isen af Capitals' stab, inden han bliver fulgt ned i omklædningsrummet, formodentlig for at gennemgå protokollen for mulig hjernerystelse.
Tacklingen giver en fem minutters udvisning til finske Komarov.
Capitals' head coach Peter Laviolette kunne ikke efterfølgende fortælle mere om Lars Ellers situation, men danskeren kom i hvert fald ikke tilbage på isen i opgøret.
Du kan se hele episoden og alle replays af den grimme situation i videoen herover.
Washington Capitals, som er uden en stribe stjernespillere på grund af skader og covid19-regler, vandt imidlertid kampen med 3-2 på en scoring af Justin Schultz cirka 27 sekunder før afslutningen på tredje periode.
HUSK at du kan se alle kampe fra NHL live på Viaplay - og helt op til 48 timer efter deres afslutning.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk








