Gå til hovedindhold

Dansk NHL-stjerne droppet før kampstart: Toronto sejrer alligevel - se højdepunkterne her

Af: Christian Winther Johansen

Kort før kampstart mellem Ottawa Senators og Toronto Maple Leafs kom det frem, at Torontos danske målmand, Frederik Andersen, ikke var udtaget til kampen.

Den 31-årige målmand er ellers fast inventar i Maple Leafs' mål, men natten til søndag var det Jack Campbell og Aaron Dell, der fik lov til at klæde om.

På sociale medier vurderer eksperter, at der blot er tale om, at Frederik Andersen bliver hvilet, og at cheftræner Sheldon Keefe vil rotere mellem sine tre målmænd gennem sæsonen.

Alligevel virker det på mange besynderligt, at Toronto allerede sparer den danske målmand, der ellers har set mest spilletid gennem de seneste år i Toronto-målet, til sæsonens blot tredje kamp.

Toronto klarede dog skærene uden Frederik Andersen på banen. De vandt 3-2 over Ottawa Senators, og du kan se højdepunkterne fra opgøret øverst i artiklen.

Andre gode nyheder