Dansk landsholdsspiller færdig i NHL – Skifter hjem til Europa
Danske Patrick Russell er fortid hos Edmonton Oilers. Han skifter til svenske Linköping, hvor han har en fortid.
Det blev til 59 kampe i verdens bedste ishockeyliga, NHL, for Edmonton Oilers.
Det lykkedes ikke for den danske wing at komme på tavlen for sin klub.
Syv gange er han dog blevet noteret med oplæg i sine 59 kampe.
Nu skifter han til den svenske klub Linköping Hockey Club, der spiller i den bedste svenske ishockeyliga, Swedish Hockey League.
Russell har en fortid i den svenske klub, hvor han har tilbragt flere af sine ungdomsår på klubbens U18- og U20-hold.
I videoen herover kan du se højdepunkter fra Russells 19/20-sæson, som var den bedste for danskeren i NHL for Edmonton Oilers.










