BOOM: God gammeldags NHL-enforcer med 70er-skovsnegl leverer megahit på modstandernes stjerne
Af: Peter Schulz
Det her er ishockey fra da far var dreng.
Det er svært at sige, hvad der er mest spektakulært.
At kommentatoren ser et slagsmål i første minut og knastørt konstaterer: 'It's what you want to see'.
Det store hit, der fører til slagsmålet.
Eller Zack Kassians skovsnegl. Han ligner jo en korrupt kriminalbetjent fra en amerikansk tv-serie fra 70erne, og han uddeler lige så mange tæsk.
Du kan se Edmonton Oilers' Zack Kassian levere kæmpehit på Colorado Avalanches største stjerne Nathan MacKinnon i det første minut af nattens opgør i videoen herover.
Hittet blev indledningen på en stor aften for Edmonton Oilers.
Superstjernen Connor McDavid var med i samtlige mål i Oilers' 6-2-sejr - tre mål og tre assister.
Husk at du kan se samtlige kampe fra NHL på Viaplay. Enten live eller i op til 48 timer efter deres afslutning.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk









