
Af: Ritzau
10 målsskytten Estavana Polman smadrede sammen med resten af det hollandske mandskab fuldstændig Frankrig i kvartfinalen.
Det hollandske kvindelandshold har ved dette VM leveret et solidt stykke arbejde. De har lukkede munden på de fleste kritikere, og banker sig for første gang nogensinde i VM-semifinalen.
Frankrig, som i ottendedelsfinale slog Spanien ud, blev onsdag aften sendt til tælling med de evigt kæmpende hollandske profiler.
Yvette Broch viste vejen og træfsikkerheden med sine fire mål på lige så mange forsøg. Hun var stærkt medvirkende til, at Holland frem mod pausen var foran hele 15-12.
I første halvleg styrede Nycke Groot og co. fuldstændig sagerne. Selvom Frankrig hele tiden pustede dem i nakken, så blev 'Les Bleus' hele tiden holdt på behørig afstand.
Efter pausen viste Team Esbjerg-stjernen Estavana Polman sit enorme potentiale, og kunne med sin syvende scoring brage Holland i front med 23-20 med små otte minutter tilbage af opgøret.
Nycke Groot fik raget en udvisning til sig med fem minutter tilbage af opgøret.
Det udnyttede Gnonsiane Niombla til at bringe sig yderligere et enkelt mål op på føringen.
26-24 lød den beskedne føring på, da opgøret gik ind i sine døende minutter.
Hovedet blev holdt koldest i den hollandske lejr, der kørte en 28-25-sejr i hus.
Holland møder i VM-semifinalen vinderen af opgøret mellem Rusland og Polen.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










