Tysk håndbold-brag på TV3 SPORT 1 kl. 18.55

Af: Ritzau
Du kan se håndbold-braget mellem Rhein-Neckar Löwen og THW Kiel direkte på TV3 SPORT 1 fra kl. 18.55.
TV3 SPORT 1 viser fra kl. 18.55 pokalbraget mellem Rhein-Neckar Löwen og THW Kiel, der tørner sammen i kvartfinalen i den tyske pokalturnering, DHB Pokal.
De to mandskaber har gennem de seneste sæsoner udkæmpet nogle dramatiske slag, og kommentator Daniel Ortved har store forventninger til opgøret mellem de to giganter.
- Rhein-Neckar Löwen ødelagde jo i sidste sæson pokalturneringen for Kiel, mens Kiel på sidste spilledag tog mesterskabet fra Rhein Neckar, så de to klubber har fået opbygget et had-kærlighedsforhold, siger Daniel Ortved til tv3sport.dk.
Han peger samtidig på, at det bliver interessant at følge den danske landsholdsmålmand Niklas Landin, der i aften står overfor sine kommende holdkammerater fra Kiel.
- Jeg glæder mig til at se Niklas Landin. Han har været godt kørende hele sæsonen, og han har specielt nogle rigtig flotte stats mod Kiel, som han jo skifter til den kommende sommer, lyder det fra Daniel Ortved.
Du kan se opgøret direkte fra Mannheim på Tv3 SPORT 1 fra kl. 18.55.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk
