Markussen-lillebror til schweizisk klub

Af: Ritzau
Mikkel Markussen har skrevet kontrakt med schweiziske TV Birsfelden.
Den 22-årige Mikkel Markussen, der er lillebror til landsholdsspilleren Nikolaj Markussen, skal fremover tørne ud for schweiziske TV Birsfelden.
TV Birsfelden meddeler i dag på klubbens hjemmeside, at man har indgået en et-årig kontrakt med den 22-årige dansker, der ser frem til at prøve talentet af i udlandet.
- Jeg glæder mig til denne her udfordring, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at sikre vores sæsonmål om at blive i rækken, siger den unge Markussen til klubbens hjemmeside.
Mikkel Markussen har flere gange optrådt på danske ungdomslandshold.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk
