Gå til hovedindhold

Toft håber OL-deltagelse med svensk landsholdskone

Toft håber OL-deltagelse med svensk landsholdskone

Af: Ritzau

Landsholdsstreg Henrik Toft Hansen håber, at kunne deltage i sommerens olympiske lege i Brasilien med sin svenske kone, Ulrika Toft Hansen, som arbejder på at komme tilbage efter sin graviditet.

I starten af februar-måned entrerede Ulrika Toft Hansen håndboldbanen efter adskillige måneders pause, hvor den svenske profil var på vej tilbage fra graviditet.

Både det danske herrelandshold og det svenske kvindelige håndboldlandshold kvalificerede sig begge til de Olympiske Lhege, og derfor har Henrik Toft Hansen et stort ønske om olympisk deltagelse med sin kone.

  • Det vil selvfølgelig være stort sammen at være med til OL. Det er noget, vi har snakket om mange gange, fortæller han til tv3sport.dk.

  • I den pulje ville jeg også gerne have haft min bror, men nu er min kone kommet tilbage fra graviditet, og det går ganske fint.

Siden debuten i 2011 har Ulrika Toft Hansen 60 gange repræsenteret det svenske kvindelandshold.

Nu kæmper hun en kamp med tiden for at komme tilbage i topform igen.

Der mangler lige et par procenter, vurderer Henrik Toft Hansen.

  • Vi må se, om hun kommer tilbage på det gamle niveau og får en plads på landsholdet.

  • Hun er et emne, men hun har lige født et barn for fem måneder siden. Det kribler i fingrene, men hun er ikke på sit topniveau endnu. Der er en masse arbejde foran.

Ved legene i London for fire år siden var Ulrika Toft Hansen en del af den svenske trup.

Henrik Toft Hansen har fortsat sin første OL-deltagelse til gode.

Andre gode nyheder