Gå til hovedindhold

Svensk landsholdstreg skifter til Nykøbing Falster

Svensk landsholdstreg skifter til Nykøbing Falster
Scanpix

Af: Nikolaj Jensen

Dameligaklubben Nykøbing Falster har fra sommer og to år frem sikret sig den svenske landsholdstreg Anna Lagerquist.

Nykøbing Falster forstærker sig på stregspilspositionen efter sommerpausen, hvor man har fået fingrene i den svenske Lugi-anfører, Anna Lagerquist, der ved december måneds EM i Sverige spillede en stor rolle for det svenske kvindelandshold. 

Formanden i Nykøbing Falster Håndbold glæder sig over den svenske signering.

-Anna besidder nogle af de ting, vi vægter højt i NFH. En stor fighter, super forsvarsspiller, og så har hun udviklet sit angrebsspil op på et internationalt niveau, så vi tror hun passer godt ind i NFHs DNA, siger han i en pressemeddelelse.

-Anna spillede et flot mesterskab for Sverige, og vi glæder os til at se hende i den gule trøje i næste sæson.

Anna Lagerquist kommer fra et syvårigt ophold i den svenske ligaklub Lugi, men hun ser frem til luftforandringer og udfordringer med den danske liga.

-Jeg tror, at det bliver rigtig fedt at spille i NFH og tage det næste skridt i min karriere. De har startet en rejse, som jeg synes, er spændende, fortalte den nyerhvervede NFH-spiller i pausen af onsdagens ligakamp mod Skanderborg Håndbold, hvor hun blev præsenteret.

Til næste sæson sker udskiftninger på Nykøbing Falster-bænken, hvor der kommer nyt blod på trænerpositionen.

Niels Agesen rykker til Randers HK, mens GOG-træner Jakob Larsen overtager.

Andre gode nyheder