Gå til hovedindhold

Nykøbing Falster vil ændre forsvarstaktik i vigtig kamp mod København

Nykøbing Falster vil ændre forsvarstaktik i vigtig kamp mod København

Af: Nikolaj Jensen

Frem mod ’lokalopgøret’ mod rivalerne fra København Håndbold har Nykøbing Falster-chef Niels Agesen set sig nødsaget til at justere på sin defensiv.

Nykøbing Falster melder sig klar til ’krig’ mod København Håndbold. 

Ligaens nummer tre og fire står lørdag eftermiddag over for hinanden i en duel om at bide sig fast i subtoppen i Primo Tours Ligaen. 

I bestræbelserne på at slå København Håndbold på eget halgulv siden den 16. oktober 2015 har Niels Agesen især kigget på forsvarstaktikken. 

-Vi kommer med et meget defensivt forsvar i forhold til, hvordan vi har stået tidligere. Vi skal komme med kynisme og fight. Det er vores eneste chance mod København, fortæller cheftræner Niels Agesen til tv3sport.dk.

-København er jo nok det mest fysisk betonet hold i ligaen. Jeg vil ikke sige, de er unfair, men på grænsen til det urene engang imellem til at spille med musklerne. Hvis vi ikke kan stå imod det, bliver vi kyst og så kan vi få en røvfuld. 

Der er altid garanti for, at følelserne sidder helt ude på tøjet, når dameligaens to eneste hold øst for Storebælt krydser klinger. 

Kampen vækker ikke bare stor interesse på tilskuerpladserne, men inden for kridtstregerne bliver der kæmpet om livsvigtige point til kampen om en plads i slutspillet. 

Respekten for lørdagens modstander er stor, erkender Niels Agesen. 

-Det er to formstærke hold, der møder hinanden. Og så er der bare notorisk en vanvittig kulisse, når vi spiller mod København. Kampen er ekstrem vigtig, men jeg synes klart, vi har en chance for at vinde. 

-Jeg er dybt imponeret af den stime af sejre, København har på hjemmebane. Jeg ved, de har været gode til at italesætte det. Ligesom jeg ved, de internt var rigtig gode til at italesætte, at de aldrig vandt i Jylland. 

-De har fået vendt noget negativt til positivt, at de i hvert fald vinder på hjemmebane, slutter Niels Agesen.  

Opgøret foran forventede fulde huse på Frederiksberg fløjtes op klokken 18.30 lørdag aften.

Andre gode nyheder