Suveræne Larvik er mestre for 17. gang

Af: Ritzau
Ikke overraskende hentede den norske kongeklub Larvik HK i går aftes det 17. norske mesterskab hjem til klubben efter en suveræn sæson i den norske Grundig-ligaen.
Norsk håndbolds helst store håndboldklub Larvik HK har vundet alt, hvad der er værd at vinde.
Men titelsulten vil bare ingen ende tage for den norske kæmpeklub, der i går hev klubbens 11. norske mesterskab hjem i træk.
Denne sæson har der ikke været meget at rafle om i den bedste norske række.
Her er Larvik HK med danske Sandra Toft (billedet) på holdkortet ubesværet gået ubesejret igennem ligaen, hvor der ikke er blevet sat så meget som et enkelt point til.
De nærmeste forfølgere til Larvik HK er Glassverket, der i skrivende stund er 11 point efter de norske mestre, der kunne lade sig hylde som vinderen af ligaen til trods for, at der resterer en enkelt spillerunde.
Karoline Dyhre Breivang rundede i går et skarpt hjørne med Larvik HK -- hun er nemlig blevet norsk mester med Larvik ti gange, mens rutinerede Tonje Larsen har vundet 16 norske mesterskaber med klubben.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk







