
Af: Ritzau
Ingen over, ingen under og ingen ved siden af af dronningerne af norsk kvindehåndbold Larvik HK.
Larvik HK sikrede sig i går aftes klubbens 11. norske mesterskab i træk efter en 32-22-sejr over Glassverket.
Dog var det ikke Larviks normale hjemmebane, der dannede rammen om den sidste og altafgørende finale.
Men det lod på ingen måde til at hæmme det stærke Larvik-hold.
Derfor lagde Runarhallen halgulv til gårsdagens finalebrag, hvor forhåndsfavoritterne fra Larvik kunne gå til pause foran med 16-13.
I anden halvleg kørte Nora Mørk og resten af Larvik-mandskabet fuldstændig det hårdtkæmpende Glassverket-mandskab over, og der var ikke noget at gøre.
Larviks kamp nummer 47 i denne sæson endte, som de 44 af dem, med en solid sejr på 32-22, og dermed kunne klubben for 11. gang i træk hæve pokalen og kalde sig norske mestre.
I finalens anledning blev årets hold i den norske Posteliga også kåret. ,
Her kunne Larvik HK bryste sig af at have Nora Mørk, Linn-Kristin Riegelhuth, Sanna Solberg og danske Sandra Toft på årets hold.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









