Hansen: Svært at matche Bahrains hyggetempo

Af: Ritzau
Landsholdsstjernen Mikkel Hansen syntes på mange måder, at håndboldoplevelsen mod Bahrain var mærkelig men også meget inspirerende.
Den helt store sensation udeblev i de sene aftentimer søndag på den midtjyske hede.
Bahrain var tilsyndeladende ikke færdige med at lege drillepind i OL-kvalifikationen, selv om de egentlig aldrig har haft noget at spille for.
Danmark slap ikke helt for skrækken mod et hårdt kæmpende Bahrain-mandskab, der var helt med til stillingen 24-23 ganske kort før slutfløjt.
-
Det er svært at spille mod sådan et hold, der formår og får lov til at spille et minut hver eneste gang i angrebet, hvor de går lidt rundt og hygger sig, fortalte Mikkel Hansen efter 26-24-sejren.
-
Pludselig kommer der et lidt tilfældigt skud - med høj kvalitet. Det er meget anderledes og på en måde meget sjovt og inspirerende at spille overfor.
_Spørgsmål: Var du nervøs undervejs i anden halvleg? _
- Selvfølgelig skulle vi have vundet større over dem. Det var ikke godt nok, men vi vandt, og det var det, der talte. Vi havde et par mål at give af, så jeg blev aldrig nervøs.
Tomålssejren sikrede ikke blot OL-billetten men også førstepladsen i gruppen, hvor Kroatien med andenpladsen derfor tager med Danmark til Rio.
Mikkel Hansen håber, at man i den danske lejr lærer af fejlene fra 2008 og 2012, hvor man ikke har set helt fit for fight-agtig ud.
-
Jeg håber, vi den her gang kan få timet formen en smule bedre end de andre gange, hvor vi ikke har ramt det, vi gerne ville.
-
Vi har i hvert fald set en smule mere slidte og trætte ud, når vi er kommet af sted. Forhåbentlig har vi fået restitueret godt, inden vi går i træningslejr. Der er ingen tvivl om, at sæsonen er ekstrem lang, og det kunne man godt se de sidste to gange til OL.
-
Det handler om at udnytte de pauser, man får hver gang, fordi der er ikke meget pause fra nu af, slutter han.
Norge sluttede som sorteper i gruppen, hvor EM-semifinalisterne blev nummer tre og akkurat missede OL-kvalifikationen.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk






