Gå til hovedindhold

SønderjyskE forlænger med succesfuld træner

SønderjyskE forlænger med succesfuld træner

Af: Ritzau

SønderjyskE-træner Morten Henriksen fortsætter som cheftræner for SøndersjyskEs herrer. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Morten Henriksen har været en stor succes i SønderjyskE håndbold, og nu har sønderjyderne sikret sig den dygtig træner endnu to sæsoner, eftersom Henriksen netop har forlænget sin kontrakt frem til 30. juni 2016.

Morten Henrik har formået at føre SønderjyskE til en imponerende samlet femteplads i Herre Håndbold Ligaen og derved også kvalifikation videre til slutspillet, hvor sønderjyderne endte på en tredjeplads i puljespillet.

  • Vi er naturligvis meget stolte over opbakningen fra hele landsdelen. Samtidigt har vi afsluttet den sportsligt bedste sæson i klubbens historie, hvilket Morten Henriksen har en stor aktie i, siger sportsdirektør Simon Hajdu Lindhardt i en pressemeddelelse.

  • Han er ganske enkelt den perfekte kombination af professionalisme og klubmand. Han bliver primært målt på resultaterne med ligaholdet; men viser stor indlevelse i alt omkring klubben og talentarbejdet i særdeleshed, siger han.

  • Morten Henriksen har et fremragende øje for udviklingen af talenter med potentiale, hvilket jo også tidligere blev bekræftet af DHF (Dansk Håndboldforbund, red.) med ansættelsen som U-landstræner, siger han.

  • Med forlængelse af aftalen med Morten Henriksen er vi godt rustet til at tage kampen op mod de traditionelle tophold i ligaen. Jeg tør godt love, at det ikke bliver kedeligt for tilskuerne i Broager Sparekasse Skansen, understreger Simon Hajdu Lindhardt.

Andre gode nyheder