Gå til hovedindhold

Skive fH afskediger cheftræner til sommer

Skive fH afskediger cheftræner til sommer

Af: Ritzau

Til sommer sætter Skive fH cheftræner Simon Sørensen fri på trænermarkedet

I godt fire år har Simon Sørensen stået i spidsen for Skive fHs håndboldherrer, som har budt på både store op- og nedture.

Men ved udgangen af håndboldsæsonen 2015/2016 vil Simon Sørensen være fortid i den jyske ligaklub.

Hovedpersonen selv påpeger at beslutningen, om at lade trænerroret i Skive overgå til en anden coach, ikke har været decideret nem.

  • Det er en klub der rummer så mange gode værdier, og mennesker som jeg sætter stor pris på det. Derfor vil Skive fH altid have en speciel plads hos mig, fortæller han til klubbens hjemmeside.

  • Jeg er meget taknemmelig, og har nydt hver eneste minut, jeg har haft mulighed for at leve op til det ansvar jeg fik og har haft.

Med på vejen får Simon Sørensen store roser med på vejen fra klubbens direktør.

  • Simon er en af de mest hårdtarbejdende mennesker jeg har mødt, med en forberedelsesgrad som er beundringsværdig. Menneskeligt har han værdier og holdninger som ligeledes er supergode, fortæller Peter Andersen.

Inden udgangen af februar regner Skive fH at kunne præsentere en ny cheftræner, meddeler klubben.

Skives målsætning i denne sæson er at forblive i Boxer Herreligaen, hvor de lige nu er á point med Nordsjælland Håndbold på sidstepladsen.

Dog er skibonitterne bedre i det indbyrdes regnskab.

Andre gode nyheder